Blog

Hvad er forskellen på en psykolog og en psykoterapeut?

Der er både forskelle og lighederne mellem en psykolog og en psykoterapeut

Der er såvel forskelle som ligheder mellem en psykolog og en psykoterapeut. Ligheden er bl.a. at begge faggrupper arbejder med menneskets mentale sundhed og hjælper folk med at få det bedre psykisk. Det samme gælder i øvrig for psykiatere.

Psykoterapeuter og psykologer (samt psykiatere) er alle tæt beslægtede faggrupper.

Psykoterapeuten

Psykoterapeut er (desværre) ikke en beskyttet titel, derfor vil følgende kun gælde for de psykoterapeuter, der er godkendt at Dansk Psykoterapeutforening – som derfor må kalde sig for psykoterapeut MPF.

MPF er altså et kvalitetsstempel.

Der er også andre godkendte psykoterapeut uddannelser. Men jeg tager her udgangspunkt i den uddannelse, som jeg selv har taget, altså NLP Psykoterapeut.

Det er altså vigtigt, at du sikrer dig, at den psykoterapeut, du vælger, faktisk har en godkendt uddannelse – altså MPF eller andre godkendte ‘betegnelser’.

Hvis du vil læse mere om de uddannelser, som er godkendt af Dansk Psykoterapeut forening, kan du finde dem her (under ‘godkendte uddannelser’).

Psykoterapeuten tager udgangspunkt i samtalen og fokuserer her på at identificere samt bearbejde de forskellige hændelser, følelser, tanker og handlinger, der er et problem for klienten i hans/hendes liv.

Hvor adskiller psykoterapeuter sig særligt fra psykologer?

Der er særligt tre områder, hvor psykoterapeuter adskiller sig fra psykologer:

  1. Psykoterapeuter har taget en fireårig deltidsuddannelse fra et psykoterapeutisk uddannelsessted. Mange vælger at uddanne sig til psykoterapeut med henblik på at starte op som selvstændig med egen praksis. Andre gør det, for at få viden og værktøjer til at blive bedre til deres job. Uddannelsen til psykoterapeut benyttes derfor også som en form for efteruddannelse af mange psykologer, psykiatere, læger, sygeplejersker, lærere, pædagoger og jordemødre. For at styrke deres faglighed og faglige cv. Uddannelsen tager fire-seks år på deltid og består af såvel undervisning som praktisk erfaring. Den kræver egenbetaling og er ikke SU berettiget.
  2. Psykoterapeutens vigtigste værktøj er hans/hendes egen person. Derfor er det også et krav fra de psykoterapeutiske uddannelser, at psykoterapeuten har trænet de psykologiske og psykoterapeutiske teorier og metoder i praksis – og mærket dem på egen krop. Psykoterapeuter har derfor under deres uddannelse gennemgået en del egenterapi – altså hvor de selv har været i terapi – hvilket også bidrager til en enorm personlig udvikling.
  3. Psykoterapeuter uddannes ikke til at håndtere svære sindslidelser eller stille kliniske diagnoser – det er primært psykiateres (og psykologers) område. Psykoterapeuter bliver uddannet til at hjælpe mennesker med psykiske og personlige udfordringer, såsom kriser, sorg, angst eller stress. Psykoterapeuter uddannes dog ikke til at håndtere svære psykiske lidelser og stille kliniske diagnoser. Derfor samarbejder mange psykoterapeuter også med både psykiatere og psykologer.

(kilde: Dansk psykoterapeutforening)

Psykologen

Psykologen har en universitetsuddannelse i psykologi og evt. specialer inden for én eller flere psykologiske retninger. Hovedvægten i psykologuddannelsen er overvejende på psykologiske metoder og teorier. En autorisation som psykolog (dem som lægen kan henvise til) – kræver bl.a. supervision – og kan tidligst opnås to år efter afsluttet kandidatuddannelse.

Psykologen tager også udgangspunkt i samtalen, men er uddannet til at vurdere og (må/kan) stille en diagnose på psykiske sygdomme.

Psykologer kan ikke udskrive medicin til patienten (det er psykiaterens job). Selve uddannelsen til psykolog indeholder ikke et krav om egenterapi (hvor psykologen selv går i terapi). Men hvis en psykolog videreuddanner sig til specialist i psykoterapi, så vil specialistdelen kræve minimum 80 timers egenterapi.

(kilde: Dansk psykoterapeutforening)

Hvad er så bedst – psykolog eller psykoterapeut?

Det har jeg skrevet et indlæg om, som du kan læse her.