Hvad er ADHD?

Forkortelsen ADHD er en oversættelse af det engelske Attention-Deficit Hyperactivity Disorder.

• “Attention-deficit” betyder koncentrationsbesvær. Altså at man har problemer med at samle sig om det, man skal.
• “Hyperactivity disorder” betyder, at man har tendens til hyperaktivitet. Altså at man ikke kan (eller har svært ved at) holde sig i ro og ikke kan (eller har svært ved at) kontrollere sine impulser.

ADHD kaldes også for hyperkinetiske forstyrrelser.

Årsagen til ADHD

En medfødt udviklingsforstyrrelse

ADHD er en medfødt lidelse – en udviklingsforstyrrelse – og symptomerne viser sig ofte før 7-års alderen. Det er dog ikke altid, at symptomerne er tydelige for andre – særligt hvis barnet (og senere den voksne) ikke udviser fysisk hyperaktivitet ved at ‘rende rundt’ eller ‘kravle rundt på væggene’. For mange voksne udvikler hyperaktiviteten sig senere til en indre uro og rastløshed.

Tidligere brugte man betegnelsen DAMP – som nok mest henviser til den hyperaktive adfærd.

ADHD er – ud fra førstnævnte beskrivelse – altså en udviklingsforstyrrelse, der (i forskellig grad) viser sig ved følgende 3 hovedsymptomer:

• Koncentrationsvanskeligheder/Opmærksomhedssvigt – også kaldt for en motivationsforstyrrelse
• Hyperaktivitet
• Impulsivitet

Udfordret i forskellig grad – de tre undertyper

Der er stor forskel på, hvor meget og hvordan den enkelte er udfordret af ADHD eller ADD (hvis man ikke er ‘hyperaktiv’). Der findes derfor også følgende tre undertyper:

1. Undertypen, der hovedsageligt er præget af impulsivitet og hyperaktivitet
2. Undertypen, der hovedsageligt er opmærksomhedssvigt
3. Blandet type.

Syv associerede træk

Desuden findes der syv associerede træk – altså træk, der ofte også kan være tilstede (og udfordre) i forskellig grad, hvis man har ADHD:

1. Organiseringsvanskeligheder (strukturvanskeligheder)
2. At komme til kort, altså være særligt udfordret, i sociale situationer.
3. Nedsat evne til at tåle stress
4. Lav selvfølelse
5. Humørsvingninger
6. Udsættelsestvang (prokrastinering)
7. Tendens til afhængighed (ikke kun forbundet med euforiserende stoffer men også motion, sex eller fx hobbyer).

Kendetegn – udfordringer og styrker

OBS: Nedenstående eksempler kan opleves i forskellig grad i forskellige situationer. Desuden er graden/udfordringen også afhængig af den støtte og opbakning, den enkelte har fået gennem livet, som har bidraget til at træne håndteringen af den pågældende udfordringer. Desuden vil personlige egenskaber og evner også indvirke på, hvor stor en udfordring, det er for den enkelte – hvilket også vil præge den måde, det kommer til udtryk på.

Opmærksomhedssvigt kendetegn

• Er kun meget lidt opmærksom på detaljer og kan let lave sjuskefejl
• Har problemer med at opretholde koncentrationen – både under udførelse af arbejdsopgaver og under fritidsaktiviteter.
• Reagerer ofte ikke på direkte tiltale
• Iofatter ikke instruktioner og mislykkes ofte med at fuldføre påbegyndte opgaver
• Har en dårlig evne til at organisere aktiviteter og gøremål
• Kan ikke lide – og prøver at undgå opgaver, som kræver mental udholdenhed.
• Har tendens til at miste eller frlægge genstande, som er nødvendige for arbejdsopgaver eller fritidsaktiviteter
• Lader sig let aflede af udefrakommende indtryk
• Er glemsom i det daglige

De stærke sider – styrkerne

Den der har ADHD kan under bestemte betingelser være hyperopmærksom. Det plejer ikke at holde så længe, men måske er det heller ikke nødvendigt. Der kan her være tale om stærke effekter, turbotænkning, ren “power”. I disse glimt er sanserne så åbne og hjernebarken så sulten, at overraskende mængder af information kan tages ind og brænde fast. Udfordringen er at finde ud af, hvordan turboen kobles til/sættes i gang. Det handler ofte om at skabe eller opnå den rette motivation for at vække turboen – det er derfor, man også kalder det for en motivationsforstyrrelse.

Mestring

1. metode: Sæt dig op til opgaven!

Få fyret nervesystemet ordentligt op – da ADHD let gør dig træt og ukoncentreret. Hele systemet må rystes i gang:

• Hop eller dans
• Lyt til skøn musik, der sætter gang i systemet
• Lav skyggeboksning
• Forestil dig noget vildt og fantastisk, du skal til at gøre. Måske står du i startboksen til OL i 100 meter løb – eller noget andet, du ville elske at gøre. Kun fantasien sætter grænser.

2. Metode: Vekselbrug – en form for styret afledningsmanøvre

Skift eller ‘roter’ mellem forskellige aktiviteter fx:

1. Læs pensum/computerarbejde
2. Husarbejde (støvsuge, støve af eller lign)
3. Dart/dans eller hvad du godt kan lide à fortsæt rotationen..

3. Metode: At holde sig i bevægelse

Kombinér to aktiviteter, som du ikke normalt ville kombinere – fx

• Læs mens du går rundt i din stue eller
• Læs mens du rører rundt i en gryde eller
• Læs mens du fx ligger i en gyngende hængekøje
• Find selv på noget…

4 Metode: Klippe-klistre-metoden

• Bryd arbejdsopgaver op i mindre, overkommelige dele.

• Brug forskellige farvekoder til at gruppere/inddele dine opgaver og stimulér interessen for det skriftlige materiale, som du er nødt til at sætte dig ind i – for at stimulere dine sanser, så du kan ‘holde dampen oppe’.

• Læs aldrig noget uden at have mindst én farvetuds i hånden (hvis du altså må farve i din bog/materiale – eller hvis du læser på computeren og kan tilføje farvekoder, som gør det lettere at inddele og huske.
• Lav gerne en ‘opslagsvæg’ med forskellige sedler eller udklip, som er særligt vigtig at huske enten på en fysisk væg eller på din mobil- eller skrivebordsbaggrunden på din pc for lettere at få øje på det og sætte fokus på det.

En dejlig dobbelteffekt opnås her fordi:

1. Du gør læsestoffet ‘lettere’ tilgængeligt og
2. Din ‘aktive’ måde at bearbejde læsestoffet, giver i sig selv en læringseffekt.

5. metode: Belønning

• Styrk din motivation ved at indlægge små ‘belønninger’, når du har klaret en opgave – altså ‘belønninger’, som du synes særligt godt om. Det at blive belønnet, få en ‘gevinst’, øger sandsynligheden for at opnå det du ønsker. Men forudsætningerne for det er, at:
  • Du kan lide den valgte ‘belønning’ (så vælg en dejlig en)
  • Belønningen skal ‘falde’/gives umiddelbart efter en veludført opgave.

Hyperaktivitet kendetegn

• Udviser kropslig uro som pilleri, rystende fødder eller konstante ændringer i siddestilling/måder at sidde på.
• Må anstrenge sig for at blive siddende på sin plads under møder eller i andre sammenhænge, hvor det forventes, at man gør det.
• Har en konstant følelse af rastløshed eller indre uro.
• Virker ofte “overgearet” eller “speedet/på speed”.
• Har en tendens til at være overdrevet snaksaglig.

Mestring af ydre og indre uro

Hovedprincippet for mestring af indre og ydre uro er det samme:

• Følg kroppens signaler – og find en hensigstmæssig/den bedst mulige måde at give uroen afløb på (fx ved at rejse dig – bevæge dig så meget, som det nu er muligt).
• Al følelsen af kriblen og rastløshed er et udtryk for et (for de fleste) uønsket, men reelt behov for bevægelse. Variation er det eneste personen med ADHD aldrig bliver træt af. Voksende uro er kroppens måde at give dig besked om: At det monotome/enformige ved at holde dig i ro, må brydes!

Mestring af hyperaktivitet (indre og ydre uro)

1. metode: Lad kroppen bevæge sig

• Små bevægelser: fra det at nulre en ting, en pose, bold eller lignende.
• Store bevægelser: fysisk at rejse dig og fx hente vand eller andet.

Ekstra udstyr/redskab mod hyperaktivitet:

Få en god nats søvn uden alkohol eller neddysende medicin(er) i kroppen, begrænsende mængder kaffe, drikke (koldt) vand/drikkevarer uden sukker.

2. metode: Lad kroppen få lov til at hvile sig

Det har en personlig værdi (egenværdi) at kunne slappe af – virkelig slappe totalt af og lade hjernen få lov til at tømme alle sine tanker (sig) og nyde den behagelige fornemmelse, efterhånden som muskulaturen gradvist slipper spændingerne og bliver blød.

En vellykket afspænding har noget af den samme virkning, som en god nats søvn har.

Det er VIGTIGT IKKE at falde i søvn – da det kan resultere i en zombie tilstand i flere timer. For mange vil det derfor være nyttigt at kombinere fysisk aktivitet og mental afspænding (fx siddende yoga eller meditation).

Impulsivitet kendetegn

• Begynder ofte at svare, før spørgsmålet er stillet/gjort færdigt.
• Har en tendens til at afbryde andre eller bryde ind i andres aktivitet.
• Har vanskeligt ved at vente på tur.

Mestring af impulsivitet

1. metode: At træne sig til at tænke sig om

Nogle impulsive mennesker kan opnå positive forandringer via mentale teknikker. Sandsynligheden for at opnå forbedringer er størst, hvis fx personens karaktertræk samtidig består af en meget indadvendt personlighed eller har en stærk grad af ansvarsfølelse. Metoden falder lettest for dig, der er pligtopfyldende af natur – og for nogle evt. ved anvendelse af medikamenter (psykofarmaka).

Hvad betyder det i praksis?

Gør din impulsivitet til et fast tema i din daglige tankestrøm. Stop op!

Mind dig hele tiden selv om din ADHD – når du får en impuls til at sige eller gøre noget. Overvej grundligt hvilke konsekvenser den pågældende impulsive tanke, ide eller kropslige trang til at handle på noget i forskellige situationer – vil have på dig eller din omgivelser. Gennemtænk senarierne, inden du handler på det.

Ja, det kan være og er for mange svært at nå at reagerer – det kræver træning, men det er muligt (jeg har personlig og faglig erfaring).

REDSKABET er DEN INDRE DIALOG.

Vi ‘taler’ alle ‘med os selv’ hele tiden – en form for indre stemme eller tanker, der fylder (faktisk har vi mange tusinde tanker om dagen, men de fleste er ubevidste).

Det er altså ofte tanker, som vi ikke er bevidste om – som en automatisk proces i det ubevidste.

Adfærds-teoretisk taler man om system 1 og system 2.

Det rationelle tænkende system, hvor vi er bevidste om det, vi gør og siger (system 2) – og så det irrationelle, ubevidste system, hvor vi gør, siger og tænker ting, vi slet ikke er bevidste om (system 1).

Sidstnævnte er der, hvor du så at sige kører på autopilot – fx når du kører i bil og kommer til at ‘dagdrømme’ (eller ‘stene’) og pludselig opdager, at du er kørt for langt, en forkert vej, måske en gamle rute, uden at være bevidst om det.

Trin for trin-metoden:

Grundtanken er at impulskontrol bygger på aktiv problemløsning.

1. Hvad er problemet?
2. Hvilke muligheder findes der?
3. Spørg for hver løsning:
   • Om den er sikker at udføre?
   • Hvad andre vil føle?
   • Om den er retfærdig/fair?
   • Om den vil hjælpe?
4. Vælg en løsning og prøv den af
5. Test om den hjælper – hvis ikke: Tænk over, hvad du kan gøre i stedet.

Denne trinvise fremgangsmåde kan hjælpe dig med at gennemtænke forskellige konsekvenser af mulige handlinger.

Det handler altså om at stoppe op – før du handler. Det er lettere sagt end gjort. Men du kan opnå meget gennem målrettet træning.

2. metode: Undgå risikosituationer

Undersøg og overvej, hvilke situationer, du bør undgå.

3. metode: Information

Åbenhed om egne problemer og udfordringer er et individuelt/personligt valg. Overvej mulige fordele mod mulige ulemper: (til hvem/hvor meget?

Følgende kan måske være en hjælp:

• Jo mere andre ved om dine (sundheds)problemer, jo bedre kan de håndtere din til tider problematiske (udfordrende og for andre uforstående) adfærd.
• Jo nærmere andre står dig, jo mere har de brug for at vide om dig og dine ‘ADHD-udfordringer’.

Når det gælder symptomet impulsivitet, kan information reducere konflikteniveauet, så du forhåbentligt kan undgå i hvert fald de værste konflikter og misforståelser, ved at fortælle, hvad der er svært for dig og hvorfor. Den der på forhånd kender til din impulsivitet.

4. metode: “Oops, I did it again”

Du kan tage brodden af dine ‘dumheder’ ved at erkende dit ansvar. Brug aldrig din ADHD som en undskyldning for din adfærd – det er mere en forklaring end en undskyldning. Så tag altid ansvar for dine vanskeligheder ved at du (hele tiden øver dig i at) ændre din adfærd.

Stressintolerance – at blive bragt i ubalance/uligevægt. Her handler mestring om at tåle egne samt andres reaktioner.

Et andet – interessant perspektiv på ADHD

Kan ADHD være traumer fra barndommen?

Jeg har nu flere gange hørt, at der er ‘nogle’ der mener, at ADHD kan handle om traumer i barndommen. Det er dog endnu ikke lykkedes mig at finde dokumentation for dette perspektiv. Et perspektiv, som jeg både fagligt og personligt finder ret interessant, da det i så fald vil give større mulighed for at ‘behandle’ uden medicinering.

Jeg finder det også interessant, at der ofte er overlap eller sammenfald, når det gælder symptomer for forskellige diagnoser – hvad enten det handler om fysiske eller psykiske lidelser. Fx er der en del fysiske stress symptomer, som minder om angst symptomer (og vice versa) – og jeg oplever af og til, at klienter har svært ved at skelne, hvornår det handler om angst eller/og stress.

Når jeg arbejder med klienter, der har ADHD eller andre diagnoser, som måske også er udfordret af angst eller stress, så fokuserer jeg dog mest på, hvad der udfordrer den enkelte (hvor, hvornår og hvorfor). Da det for det første er vigtigt, at man som menneske ikke (kun) identificere sig med diagnosen, da den ‘kun’ er en del af hvem man er – fordi vi mennesker indeholder så meget mere.

Desuden er der enormt stor forskel på, hvor stor udfordringerne er og hvad man ellers har med i sin rygsæk af fx opdragelse, værdier, evner, færdigheder og ikke mindst hvordan man tænker om sig selv, hvad det skaber af følelser og adfærd.

Det vigtigste er, at se på hverdagens forskellige udfordringer og så finde ud af, hvilke strategier (og adfærd) der ikke fungerer og hvorfor – og så finde nye måder at tænke, føle og handle på – altså nye, bedre strategier, som fungerer bedre.

Barndommen kan være ubarmhjertig

Vi har alle lært at ‘overleve’ på forskellig vis – men ofte er der ‘gamle’ strategier og mønstre, som bare ikke fungerer som voksne, fordi verden ser anderledes ud og det hele fungerer anderledes, når vi er voksne.

Måske lyder det lidt for ‘let’ og det er også lidt forsimplet ‘blot at skabe nye strategier og mønstre’ og måder at handle på. Derfor arbejder jeg naturligvis ofte også terapeutisk med andre emner og oplevelser, som handler om barndommens udfordrede og til tider smertefulde oplevelser. Såvel små som større traumer og de mønstre og strategier som har fulgt med i vores ‘kamp for at overleve’ i en verden, der særligt fra et barneperspektiv til tider kan virke ret barsk og ubarmhjertigt.

Selvtillid og selvværd vores vigtigste fundament

Det er netop derfor, jeg har en særlig forkærlighed for styrke børn og unges selvtillid og selvværd fra en tidlig alder. Give dem redskaber til at styrke og bevarer en stærk selvtillid og selvværdsfølelse. Da det er de to absolut vigtigste elementer eller tilstande, vi mennesker har brug for. For kunne håndtere livets mange små som store udfordringer, (livs-/udviklings-)kriser mm. – vores resiliens eller robusthed, om du vil.

Jeg har desuden skrevet et indlæg, hvor jeg uddyber netop selvværd og selvtillid – forskellen på disse og hvorfor de er så vigtige for vores evne til at fungere i verden og opnå livsglæde. Du kan læse mere om det her.

Ønsker dig en fantastisk dag med masser af positive tanker.