Den terapeutiske samtale

Den terapeutiske samtale er en fortrolig samtale (på samme vis som hos en psykolog, coach mm). Jeg har altså tavshedspligt som terapeut og videregiver ikke de oplysninger, der kommer frem under samtalerne. Dette er med til at gøre terapi til et trygt sted, så du i højere grad har lyst og tillid til at åbne op og skabe positive forandringer.

Der er mange muligheder i den terapeutiske samtale – ofte handler det om at identificere og bryde de barrierer og evt. hæmmende overbevisninger, der ligger i vejen for, at du – eller dit barn – kan udvikle sig og skabe et godt og meningsfuldt liv – hvad end det er for dig/din familie eller dit barn/unge menneske.

Det personlige forløb

Hvis du vælger mig som din terapeut, laver vi et forløb, der passer til dig og/eller den unge.

Der er meget forskel på, hvor lang tid et terapeutisk forløb varer, da det afhænger af emnet, engagement og motivation samt hvor meget tid du/dit barn kan afsætte – og om der er flere ønsker, mål og udfordringer.

Et typisk forløb starter med, at man mødes ca. en gang om ugen – enten fysisk eller online. Efterfølgende vil det typisk være hver 2.-3. uge, alt efter hvad vi arbejder med – og hvad der er behov for.

 

Ung i terapi (+14)- eller mentor/coaching-forløb:

Når jeg arbejder med unge, så kan det være:

• • 1-1 samtaler, hvor forældrene primært inddrages ift. skriftligt-samtykke (lovpligtigt), hvis den unge er under 18 år. Men hvor du som forældre har mulighed for at give din beskrivelse af problemerne/ udfordringerne, som du og din partner/hustru/mand oplever hos barnet/den unge.

Eller:

• • 1-1 samtaler, hvor familien inddrages ift. at styrke og støtte den unge. Det kan bl.a. være via rådgivning og træning i metoder, øvelser og redskaber til fx at styrke hans/hendes selvtillid, selvværdsfølelse, sociale kompetencer osv.

Min tavshedspligt gælder naturligvis også ift. samtaler med børn/unge. Hvilket vil sige, at jeg ikke fortæller noget videre, med mindre det er med accept fra barnet/den unge. Nogle gange kan det være et ønske fra barnet/den unge, at jeg taler med forældrene. Hvis der fx er noget, der er svært for barnet at fortælle eller tale om.

Der kan derfor også være emner, som vi med fordel kan tage op i familien – hvor jeg naturligvis hjælper og støtter alle i processen.

 

Familieforløbet:

Kan fx bestå af: Familieterapi og -rådgivning, forældresamtaler samt 1-1 samtaler/terapi:

Familierådgivning, hvor jeg – bl.a. ud fra jeres beskrivelser, samtaler mm – tilbyder rådgivning.

Familieterapi: Det vil typisk foregå hos jer (evt. første gang) hvis det er muligt – da det oftest er mest trygt for barnet/den unge. Eller på mit kontor på Frederiksberg. Her vil alle blive mødt af en åben, omsorgsfuld og ikke-dømmende tilgang.

Forældre-samtaler/parterapi: Da alle oplever konflikter (el. diskussioner) i et parforhold, som i større eller mindre grad påvirker hele familien. Kan der være brug for samtaler, hvor vi tager udgangspunkt i jeres behov, ønsker og mål samt kigger på det, der udfordrer. Men ikke mindst det der fungere, jeres styrker. Så I finder ud af, hvordan I kan stå stærkere i parforholdet og forældrerolle – til glæde for hele familien.

Ofte har vi forældre samme mål og ønsker for familien og vores børn, men forskellige måder at opnå det på – og det er typisk her konflikterne opstår i parforholdet. Opdragelse og måden vi forsøger at hjælper vores børn og unge på er ofte et tema, der skaber konflikter.

1-1-samtaler/-terapi med dit den unge, der her får mulighed for at tale frit om det, der er svært, det der gør ondt, det der fungerer godt eller mindre godt osv. Jeg vil desuden have et særligt fokus på at få barnet til at se sine styrker og evner – så barnet/den unge får skabt et (mere) positivt selvbillede. Selvtillid og selvværd (selvbilledet) er afgørende for, hvordan vores børn og unge klarer sig. Hvor robuste de er, når de møder udfordringer og modgang.

Jo mere vi lærer hinanden at kende og jo bedre et ’billede’, jeg får af jer og jeres familie. Jo bedre kan jeg hjælpe og støtte jer til at få det familieliv, I ønsker og fortjener.

Der er meget forskel på, hvor lang tid et forløb varer, da det afhænger af emnet, jeres tid, engagement og motivation – og hvilke udfordringer, ønsker og mål I har.

Et vigtigt budskab

Mit udgangspunkt og et vigtigt budskab – ikke mindst til (os) forældre – er at vi forældre elsker vores børn og vil gøre nærmest hvad som helst for at de har det godt og får et godt liv og en god fremtid.

Vi har desuden alle en bagage med os – vores livsrygsæk – der nogle gange fungerer super godt og andre gange volder os store problemer, frustrationer, afmagt mm. 

Derfor elsker jeg denne sætning (som jeg ofte minder mig selv og mine klienter om):

 

”Vi gør altid vores bedste ud fra den viden og de redskaber, vi har fået med i vores ’livs-rygsæk”.

 

For mig er dette et vigtigt fagligt såvel som menneskeligt udgangspunkt. Det stammer bl.a. fra Virginia Satire, en pionér indenfor familieterapi. Hun bliver ofte beskrevet som “Mother of family therapy”. 

Det er desuden vigtigt for mig, da jeg som forælder til to nu voksne børn, kender til de mange følelser af skyld, skam, frygt, bekymringer, frustration, afmagt mm, der i mindre eller større grad altid er forbundet med rollen som forældre. 

Bevidsthed første skridt til forandring

Bevidsthed er første skridt til til at skabe forandringer.

For hvis vi ikke ved, hvorfor vi gør, som vi gør (eller ikke gør), hvor vores ’blind spots’ er eller hvorfor noget ‘ikke fungerer’ eller ‘går galt’ – ja, så har vi ikke en reel chance for at gøre noget ved det. Så famler vi blot i blinde.

 

Bevidsthed i forældre rollen:

Det du gør – eller måske ikke gør (men kunne gøre) – som kunne gøre en kæmpe forskel for dig selv eller/og dit barn/den unge

De mindste justeringer kan nemlig bidrage til vigtige forandringer – for nogle forældre kan det fx handle om, hvordan de støtter deres barn/den unge – i stedet for at svække det. Hvilket naturligvis ikke er noget vi som forældre gør bevidst (altså svækker vores børn). Men fordi vi enten ikke er klar over, at det er dét vi gør, når vi fx (over)beskytter dem. Eller fordi vi måske ikke ved, hvad vi ellers skal gøre.

For andre kan det handler om, at skabe en tættere og stærkere relation til barnet/den unge – hvilket i øvrigt også gør det lettere at ‘få lov til’ at støtte barnet /den unge.

Ofte ved vi godt (delvist) hvad der sker og hvorfor. Men det er lidt som lagene på et løg. Hver gang du piller et lag af, så ligger der endnu et lag af ‘dybere viden’ nedenunder. Det er en af styrkerne i den terapeutiske samtale.

Når du bliver (mere) bevidst om dine eller andres mønstre (tanker, handlinger mm) eller strategier. Så kan du vælge at gøre noget andet. Noget, der virker og er mere hensigtsmæssigt for dig og/eller dit barn/den unge og familien.

Det er som om verden åbner sig op på en helt ny måde med nye muligheder for udvikling og forandringer – hvis du altså ønsker det, altså er motiveret – og har modet.

Det er nemlig vigtigt, at du er motiveret og virkelig ønsker en forandring.

 

Bevidsthed hos barnet/den unge

Det samme gælder for børn og unge ift. bevidsthed.

Så snart de bliver mere bevidste om, hvad de gør og hvorfor samt hvad de kan gøre i stedet (nye strategier) – så bliver det så meget lettere at skabe de nødvendige forandringer. Og som hos os voksne, så kræver det naturligvis også, at barnet/den unge er motiveret og har lyst til at tale med en terapeut (coach eller mentor). Naturligvis er det også afgørende, at der er god kemi mellem barnet/den unge og terapeuten. Derfor tilbyder jeg altid en gratis og helt uforpligtende for-samtale, hvor vi mødes online og lige få en fornemmelse af hinanden – og at begge parter mener, der er et godt match, altså god kemi. Jeg vil her fortælle lidt om mig og hvordan det foregår hos mig og hvor barnet/den unge kan stille de spørgsmål og få svar på det han/hun måtte have brug for at vide. 

 

Strategier og virksomme redskaber

Ud over at arbejde med bevidstgørelse, så vil der altså også være fokus på nye, bedre strategier, altså nye måder at tænke og handle på. Det åbner nemlig op for nye muligheder og positive forandringer.

Vi oplever hver især hverdagens situationer forskelligt. I de terapeutiske samtaler lærer du og/eller dit barn/den unge bl.a. at forstå sig selv bedre, få nye indsigter, effektive metoder og redskaber så der kan skabes nye og bedre (mere hensigtsmæssige) strategier.

Hvad enten det handler om at håndtere konflikter, præstationsangst eller angst/usikkerhed generelt, lav selvtillid, selvværdsproblemer, få (flere) venner (hvis ensomheden fylder) eller andre udfordrende situationer i familien, skolen osv.

 

Fokus på følelserne

I den terapeutiske samtale vil der være fokus på såvel tanker, følelser, kroppens signaler og din adfærd. Da dine tanker påvirker dine følelser, der påvirker din krop (stivner, bobler af glæde, ryster af frygt eller vrede osv.) og din adfærd (ler, råber, bliver tavs, løber væk) osv.

Vores følelser lyver aldrig. Alle følelser fortæller dig noget, spørgsmålet er, om du har lært at lytte til dem eller om du ignorere og undertrykker dem og dig.

 

Eksempel: Vrede

Vrede kan fx være en måde at sætte grænser på, sige stop eller “jeg bliver ked af det”, “jeg er såret og/eller bange for, du ikke elsker mig, derfor bliver jeg vred” eller lign. Særligt vrede er et tema, der ofte dukker op. Mange har enormt svært ved vrede, fordi den ofte føles ubehagelig både når du selv mærker den eller når andre reagerer med vrede. Følelser smitter.

Når du eller andre er vrede, så mærker og ser vi det ofte tydeligt hos personen, der er vred.  

Problemet for mange er, at hvis vreden ikke får lov til at komme til udtryk (naturligvis helst på en hensigtsmæssig måde), så går vreden indad og bliver ødelæggende for personen selv.

Derfor arbejder vi også meget med følelser – både dem vi elsker eller godt kan lide og dem vi bryder os mindre om – eller måske direkte hader og skammer os over. Skam er også et vigtigt tema, da den kan være meget ødelæggende, såvel for voksne som børn og unge.

Min terapeutiske uddannelse og tilgang

Jeg er uddannet NLP psykoterapeut hos Dansk NLP Institut.

NLP er forkortelsen for Neuro Lingvistisk Programmering, som er en psykologisk metode, der opstod i USA i 1970’erne.

Den korte forklaring af NLP

(Den lange forklaring kan du læse om i mit blogindlæg: “Hvad er NLP“)

NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering: 

Neuro → Det, du sanser.

Lingvistisk → Det, du sprogligt fortæller dig selv om det, du sanser.

Programmering → Det, du er programmeret til at føle og gøre ud fra disse fortællinger.

NLP beskriver altså de fundamentale dynamikker, den sammenhæng, der er mellem menneskets sind, sprog, krop og adfærd. Hvordan samspillet mellem sind og sprog påvirker både vores krop og vores adfærd. 

Når du (eller andre) oplever problemer/udfordringer, kan det stamme fra både sansninger, de indre fortællinger og den grundlæggende – og ofte ubevidste – handlingsmatrix, altså den adfærd, som dine problemer resulterer i.

Jeg er desuden også uddannet NLP coach samt mentor.

Du kan læse mere om min rolle som coach her.

Jeg har desuden også skrevet om det at skulle vælge mellem en psykolog og en psykoterapeut. Det kan du læse om her.

Hvis du vil vide mere om det at være psykoterapeut på Frederiksberg, kan du læse det her.

Læs evt. mere om NLP og NLP uddannelsen på: https://www.dansknlp.dk/hvad-er-nlp/